• Mette og Anna:
  • Mette og Anna har lige mødt hinanden for første gang. Læs Mettes blog om sit første møde med Anna
  • metteOGann

    Jeg har fået en ny udfordring, som på ingen måde minder om udfordringer jeg tidligere har stået over for. Som jeg før har fortalt om her på bloggen, så har jeg meldt mig som Buddie hos BestBuddies.

    BestBuddies er en forening som formidler kontakt mellem udviklingshæmmede, og personer som ønsker at være ven eller veninder med en udviklingshæmmet. Jeg meldte mig til projektet for 2-3 måneder siden, men det har taget lidt tid at finde et match til mig, men det så sket nu.

    Forleden mødte jeg min nye veninde for første gang, Anna! Anna er et år ældre end mig, går på en teaterlinje hos TV-glad, og er rigtig glad for dyr. Det var meget specielt at møde hende første gang, fordi man lige skulle afkode hende, og lære hende at kende - men førstehåndsindtrykket er super godt.

    Jeg har meldt mig til projektet, fordi jeg gerne vil lave mere frivilligt arbejde, og prøve noget helt anderledes. Anna er en udfordring, fordi hun ikke vurderer mig ud fra 12-trins skalaen, og fordi hun ikke interesserer sig et dyt for politik. Når jeg er sammen med hende, er det mine menneskelige og sociale skills, som jeg bliver bedømt på - og det kan jeg godt li.

    Jeg skal i svømmehallen med Anna i morgen, det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg er også nervøs, det indrømmer jeg gerne…

    (Tak til Mette Abildgaard fordi vi måtte bruge teksten fra hendes blog på www.metteabildgaard.dk )