For personer med udviklingshandicap og STU-elever

Kunne du tænke dig at have en ven, der ikke har udviklingshandicap?

Du har mulighed for at få en ven, du kan se fodbold med, shoppe med, tage på café eller i biografen med - det er helt op til jer, hvad I ønsker at lave sammen.

I Best Buddies dannes der givende og meningsfyldte venskaber. Hvis du ønsker en ven, som du kan lave sjove aktiviteter med, så er Best Buddies noget for dig.

Du kan tilmelde dig ved at udfylde vores online tilmeldingsblanket. OBS: Best Buddies har pt. udelukkende afdelinger i Aarhus og Holstebro.

Tilmeld dig her

Når du har tilmeldt dig Best Buddies, får du en bekræftelse fra os, hvori vi også beskriver det videre forløb. Vores lokalafdelinger er drevet af frivillige kræfter, og derfor kan der gå lidt tid, før vi har fundet det rette match til dig. Vi bestræber os dog på, at det sker så hurtigt som muligt.

Øverst til højre på denne side kan du downloade tilmeldingsskemaet i papirformat, hvis du ikke ønsker at tilmelde dig online.

Venskabserklæring
Du vil skulle underskrive en venskabserklæring, inden du bliver matchet i et venskab. Din nye ven skal også underskrive venskabserklæringen og aflevere sin straffeattest til os, inden I møder hinanden. Se hvad venskabserklæringen indeholder her.